Et MitID-login viser, hvem du er. En digital underskrift viser, at du tiltræder indholdet af et bestemt dokument. Har du fået et dokument til underskrift, skal du derfor ikke bare logge ind, men læse dokumentet igennem og først derefter skrive under i den signeringsløsning, afsenderen bruger, fx med MitID. Før du gør det, tjekker du, at du selv har bedt om eller forventer dokumentet, at afsenderen er den rigtige, og at indholdet passer. Tjeklisten nedenfor gennemgår punkterne.
Login, godkendelse og underskrift er tre forskellige ting
De bruger alle MitID, og det er derfor, de let blandes sammen. De gør dog hver sit:
| Handling | Hvad du gør | Hvad den betyder | Hvad du bør kunne svare på bagefter |
|---|---|---|---|
| Login | Du beviser, hvem du er, for at komme ind på en tjeneste. | Du får adgang. Du har ikke nødvendigvis accepteret noget bestemt indhold. | Hvilken tjeneste loggede jeg ind på? |
| Godkendelse | Du bekræfter en konkret handling i MitID-appen eller på din kodeviser. | Du siger ja til det, anmodningen beskriver. | Hvad stod der i anmodningen, og startede jeg den selv? |
| Underskrift | Du skriver under på et bestemt dokument eller en aftale. | Du tiltræder indholdet af dokumentet. | Hvad står der i dokumentet, og har jeg gemt en kopi? |
Grænsen mellem de tre er ikke altid tydelig på skærmen. Derfor er den vigtigste vane at læse, hvad MitID spørger om, hver gang. Det er også Digitaliseringsstyrelsens råd på borger.dk: Læs altid, hvad du er ved at godkende med MitID. Godkend ikke, hvis anmodningen ikke svarer til det, du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har startet den.
Hvordan en digital underskrift hænger sammen med MitID
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen gør NemLog-ins signeringstjeneste det muligt at underskrive et dokument eller en aftale med MitID. Styrelsen skriver også, at tjenesten bidrager med en høj grad af sporbarhed og teknisk dokumentation for underskriften. Det betyder i praksis, at en underskrift sætter et spor: Det kan senere ses, at dokumentet er underskrevet. Derfor er det vigtigt at læse, før du trykker.
Ikke alle dokumenter bliver underskrevet gennem NemLog-in. Private udbydere kan have deres egne løsninger, og hvilken type signatur de bruger, står ikke altid tydeligt. Det finder du ud af hos afsenderen.
Reglerne bag: EU’s eIDAS-forordning
Elektroniske signaturer er omfattet af fælles EU-regler, eIDAS-forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester. Forordningen er fra 2014 (nr. 910/2014) og er siden ændret ved forordning (EU) 2024/1183, så ældre gengivelser af reglerne kan være forældede. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen omfatter forordningen tillidstjenester som elektroniske signaturer, elektroniske segl og elektroniske tidsstempler. Kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der lever op til forordningen, bliver optaget på den danske eIDAS-positivliste.
Hvilken type signatur et bestemt dokument bruger, og hvad den betyder retligt for netop din aftale, kan guiden ikke afgøre. Fremgår det ikke af dokumentet eller signeringsvinduet, så spørg afsenderen, hvilken signaturløsning der bruges. Se også afsnittet om grænser.
Tjekliste før du skriver under
- Forventede du dokumentet? Har du ikke selv bedt om det eller aftalt det, så kontakt afsenderen på en kontaktvej, du selv har fundet, ikke kun via linket i beskeden.
- Hvem er afsenderen? Tjek navn og organisation i dokumentet og i signeringsvinduet. Kommer det fra kommunen, skal du kunne genkende sagen.
- Læs hele dokumentet. Se især på navn, adresse, datoer, beløb, bilag og eventuelle frister. Rul hele vejen ned.
- Forstår du, hvad du binder dig til? Hvis ikke, så spørg afsenderen, eller søg hjælp, før du underskriver.
- Passer MitID-anmodningen? Læs teksten i MitID, før du godkender. Svarer den ikke til det, du er ved at gøre, så stop.
- Kan du få en kopi? Find ud af, hvor det underskrevne dokument bagefter ligger, og hvordan du selv gemmer det.
- Skal flere skrive under? Spørg, hvad der sker, hvis en af parterne ikke gør det, eller hvis de gør det senere end dig.
Eksempel (opdigtet): samme mail, to forskellige handlinger
Eksemplet er vores eget, og personen og beløbet er fiktive.
Sara har aftalt at skrive under på en aftale og modtager en mail med et link og teksten “Underskriv aftalen”. Hun klikker, og siden beder hende logge ind med MitID. Det er et login: Siden ved nu, hvem hun er, men hun har ikke skrevet under på noget. Derefter vises et dokument, hvor både slutdatoen og et beløb på 1.000 kr. afviger fra det, hun har aftalt.
Sara stopper her. Hun går ikke videre til underskriften, men kontakter afsenderen via en kontaktvej, hun selv har fundet. Først da afsenderen har rettet datoen og beløbet, underskriver hun. Når MitID viser anmodningen om at skrive under, læser hun teksten, før hun godkender. Bagefter gemmer hun den underskrevne kopi, så hun kan dokumentere, hvad hun har tiltrådt.
Hvis du skal vælge en udbyder af digital signatur
Denne guide handler mest om at modtage et dokument, men nogle skal selv sende noget til underskrift, fx som forening eller til en privat aftale. Her er det, du bør se efter hos en udbyder:
- Hvilken type signatur? Spørg, om signaturen er kvalificeret, og om udbyderen står på den danske eIDAS-positivliste.
- Kan modtageren skrive under med MitID? Så kan modtageren bruge et login, vedkommende i forvejen har.
- Får alle parter en kopi? Det underskrevne dokument skal kunne gemmes og findes igen.
- Hvad kan gå galt? En modtager kan være usikker på, om mailen er ægte, eller skrive under uden at læse. Skriv derfor tydeligt, hvem der sender, og hvad dokumentet gælder.
- Hvad koster det? Priser og abonnementer varierer, og guiden nævner derfor ingen beløb. Spørg udbyderen, om det er gratis for den, der underskriver, og hvad der skal betales for den, der sender.
Hvad guiden ikke dækker
- Den vurderer ikke konkrete aftaler eller dokumenter og kan ikke sige, om du bør skrive under.
- Den afgør ikke, hvilken retsvirkning en bestemt underskrift har i din sag. Det afhænger af dokumentet, signaturtypen og din situation.
- Er der tale om en aftale med betydelige økonomiske eller juridiske følger, så søg rådgivning hos en jurist eller en anden fagperson, før du underskriver.
- Er du i tvivl om, om en henvendelse fra kommunen er ægte, så kontakt kommunen på en kontaktvej, du selv har fundet.
Virker MitID ikke, når du skal underskrive, så se MitID virker ikke: find fejlen, og kom videre. Skal du sende en ansøgning, anmeldelse eller klage til kommunen, så gå først Forbered din digitale henvendelse til kommunen igennem. Så får du samlet bilagene og husker at gemme kvittering for det, du sender. Er underskriften en del af en klage over en afgørelse, finder du rækkefølgen i Sådan klager du over en afgørelse fra kommunen.
